Derfor går Content Marketing og SEO hånd i hånd

Content Marketing og SEO

Arbejdet med Content Marketing og SEO er en længerevarende process, som kræver at der arbejdes målrettet med indhold på din hjemmeside. Indholdet skal være fyldestgørende og gennemarbejdet, for at kunne tiltrække- og fastholde dine brugere/kunder. Samtidig er løbende aktivitet et vigtigt parameter, både når det gælder SEO og for at sende et signal til dine kunder om at du er aktiv.

Hop til afsnit:

Men hvordan bliver jeg ved med at finde idéer til indhold?
Her kommer Content Marketing ind i billedet
Content Marketing og SEO er en langsigtet indsats
Jamen kan I ikke bare fikse det?
Hvad skal jeg skrive om?
Del del del dit indhold
Vent med at sælge
Brug dine blogindlæg som indhold til dit nyhedsbrev
Brug video i din content marketing strategi
Her er et par podcasts vi gerne vil anbefale
Vil du gerne vide mere om SEO?

Men hvordan bliver jeg ved med at finde idéer til indhold?

Det er svært at blive ved med at udvikle nyt indhold, hvis din forretnings hjemmeside består af relativt få sider – som f.eks. dynamik.dk. Vi kan ikke blive ved med at tilføje nyt indhold på de relativt få statiske der findes på sitet. Det er derfor en vigtig del af vores strategi, at have andre typer indhold, som vi naturligt kan opdatere og udvikle løbende.

Blogging

Her kommer Content Marketing ind i billedet

Vi anbefaler derfor de fleste af vores kunder at begynde at blogge om emner som er relevante for deres forretning. Det giver mulighed for virkelig at gå i dybden med et emne og på den måde hjælpe dine besøgende til at forstå din forretning. Samtidigt giver det dig noget autoritet idet du viser dine kunder at du ved hvad du snakker om. Har du en blog på din hjemmeside er der lagt op til at du løbende kan udgive nye artikler, hvilket giver dig øget synlighed i søgemaskinerne. Jo mere indhold du har liggende online, jo mere synlig bliver du.

Content Marketing og SEO er en langsigtet indsats

Når du beslutter dig for at gøre noget ved din hjemmesides synlighed, skal du forberede dig på at det er en løbende process. Det kræver is i maven at fortsætte med at investere tid i at skabe godt indhold, selvom man ikke kan se den store effekt fra starten. Lytter man til eksperterne derude, er det ikke ualmindeligt at den fulde effekt af SEO arbejdet ikke opnås før efter 7-12 måneders målrettet indsats. Lad dig ikke skræmme, for du vil formentligt opleve nogen effekt hurtigere end det.

I de fleste brancher kan du sikkert godt forvente at dine konkurrenter også arbejder med Content Marketing og SEO. Derfor er det nødvendigt at du prioriterer tiden (eller pengene) til løbende at arbejde med indhold og SEO. På den måde kan du vedligeholde den opnåede synlighed, som skal sikre dig leads eller salg.

Jamen kan I ikke bare fikse det?

Vi kan sagtens hjælpe dig med arbejdet med SEO. Vi gør meget ud af at sikre at platformen for vores kunders websites er så optimal som muligt, i forhold til SEO. Varetager du selv indholdet er det dog vigtigt at du laver en strategi for udviklingen af dit indhold, da effekten af andre SEO indsatser ellers vil være meget kortsigtede.

Hvad skal jeg skrive om?

I din forretning er du eksperten. Rigtig mange iværksættere arbejder med et område de brænder for. Derfor må man antage at du ligger inde med en masse viden indenfor din branche. Det er denne viden du skal videregive til dine besøgende og dine kunder. I din daglige kontakt med kunderne, besvarer du sikkert en masse spøgsmål. Det kan være dine kunder formulerer dem forskelligt, men mange spørgsmål går sikkert igen.

Skriv spørgsmålene ned og overvej om du kan skrive indhold, som besvarer disse spørgsmål. Læg også mærke til dine kunders formulering. Det er en rigtig god idé hvis du kan benytte nogle af de ord og vendinger dine kunder bruger i forbindelse med spørgsmålene. Det en kunde kalder dit produkt eller din service, svarer sikkert ofte til det han eller hun ville søge efter på Google for at finde et svar.

Hvis du er vandt til at skrive og bruger denne fremgangsmåde, er det ikke svært at skrive nogle gode lange artikler, som giver dine besøgende værdi.

Øget synlighed

Del del del dit indhold

Selvom dit nyskrevne indhold, med stor sandsynlighed, bliver synligt i Googles søgeresultater før eller siden, kan du ligeså godt hjælpe det på vej. Har du skrevet en god guide til brugen af at produkt eller lign. Så del den på alle de sociale medier du er til stede på. Dine følgere på Facebook, LinkedIn, Google+, Twitter eller lign. har måske gavn af din guide. Jo mere opmærksomhed du kan skabe om dit blogindlæg, jo større sandsynlighed er der for at nogen deler det, eller endnu bedre, linker til din artikel.

Indhold fører til salg

Vent med at sælge

Content Marketing handler som udgangspunkt om at levere viden til dine besøgende, som giver dem en eller anden form for værdi. En værdi som ikke er købsbetinget. Når du laver Content Marketing indhold er du godt på vej med dit SEO arbejde. Men indholdet har flere formål. Det hjælper dig også med at opbygge relationer til dine potentielle kunder. Hvis dine besøgende er en del af din målgruppe og vælger at følge med på din blog, har du startet på at opbygge en uvurderlig relation. Du vil komme til at sætte dig fast i dine følgeres bevidsthed, som en flink fyr som har hjulpet uden at skulle have noget for det. Nok tager det tid at skrive et blogindlæg, men når indlægget først er skrevet kan det potentielt hjælpe mange af dine fremtidige kunder, mens du laver noget andet.

Har de besøgende ikke behov for din hjælp lige nu, vil du med stor sandsynlighed kunne drage nytte af denne relation, når behovet opstår.

Nyhedsbrev

Brug dine blogindlæg som indhold til dit nyhedsbrev

Husk altid at tilbyde dine besøgende at signe op til dit nyhedsbrev. Her kan du med fordel dele dine nye blogindlæg med dine nyhedsbrevslæsere og dermed fastholde relationen, så du forbliver i kundens bevidsthed. Bruger du en nyhedsbrevsservice som f.eks. Mailchimp, er det muligt automatisk at udsende et nyhedsbrev når du har skrevet nye blogindlæg. Dette medvirker til at sprede dit indhold endnu mere og dermed øge sandsynligheden for at skaffe naturlige indgående links, hvis dine læsere synes om dit indhold. Dette kan være endnu en oplagt brik i din Content Marketing og SEO strategi.

Yderligere synlighed

Brug video i din content marketing strategi

Mange brugere foretrækker at se en video, frem for at læse et langt blogindlæg. Er du i gang med at lave en guide til et produkt, eller en anmeldelse, så lav en kort video som formidler budskabet. Videoen udgiver du på Youtube og indsætter den i dit blogindlæg. Youtube videoer ranker godt i Googles søgeresultater og kan ofte være bedre end tekst, til at formidle et budskab. Det ene behøver ikke udelukke det andet. Har du lavet en god videoguide til et indlæg, så formuler også videoens budskab i tekst, for at imødekomme hhv. Google og de af dine besøgende, som hellere vil have indholdet i tekstform.

Du behøver ikke dyrt udstyr for at komme i gang. Det må selvfølgelig gerne se professionelt ud, men en smartphone optagelse er bedre end ingenting. Du skal selvfølgelig bestræbe dig på at det bliver så “pænt” som muligt, men det vil i min optik altid være bedre end ingenting at lave.

Gode rescourser

Her er et par podcasts vi gerne vil anbefale

Hos Dynamik brænder vi for webudvikling og online markedsføring. Det er et område som hele tiden udvikler sig og vi lærer derfor også nyt hver eneste dag. Der findes mange spændende mennesker derude, som deler deres viden omkring Content Marketing og SEO. Vi har herunder fundet et par links, til podcasts som vi selv har stor gavn af at lytte til. Vi vil derfor gerne anbefale dem til dig også. Podcasts er et fedt medie fordi du kan høre det mens du laver andre ting (Hint hint), som f.eks. at støvsugning, transport, løbeture eller noget helt andet.

Pottercut, af Ib Potter:
Ib Potter arbejder med online markedsføring og har i hvert afsnit besøg af en ekspert, som fortæller om sit område. Podcasten kan findes på http://pottercut.dk/

Help Marketing, af Erik Ziengs:
Erik arbejder også med online markedsføring og sætter en ære i at hjælpe andre. Erik har på samme måde besøg af en ekspert i hvert afsnit. Derudover præsenteres “Ugens Content Marketing værktøj” for lytterne i starten af hver podcast. Podcasten kan findes på http://nochmal.dk/podcasts/

Antphilosophy, af Mikael Rieck:
Mikael arbejder med online markedsføring, content marketing og SEO og er særligt ekspert på Affiliate markedsføring. Konceptet ligner de ovenstående og Mikael interviewer i hvert afsnit succesfulde personligheder, som har relation til online markedsføring. Podcasten kan findes på: http://www.antphilosophy.com/category/interviews/

Download vores gratis e-bog

Vil du gerne vide mere om SEO?

Vi har i dette indlæg, delt nogle tanker om det at arbejde med Content Marketing og SEO. Vi håber det har givet dig noget viden og måske endda lyst til at grave dybere ned i emnerne. Har du en hjemmeside, eller påtænker at få en lavet, kommer man ikke udenom vigtigheden af disse emner. Hvis du har lyst til at lære mere om grunlæggende SEO, har vi skrevet en e-bog som du kvit og frit kan downloade. Det koster dig igenting, andet end din mailadresse. Når du downloader e-bogen tilmelder du dig samtidigt vores nyhedsbrev, hvor vi løbende vil sende dig flere tips og tricks til din online tilstedeværelse – INGEN SPAM, vi lover! 🙂

Tilmeld dig her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Share This

Hjælp os ved at dele indlægget med dit netværk

Tusind tak fordi du gav dig tid til at læse vores blogindlæg. Vi håber du har fået noget brugbart ud af indholdet? Del det med dit netværk på de sociale medier, så bliver vi super glade! :)

Download gratis vores ebog!

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag vores e-bog "14 SEO TRICKS SOM ØGER DIN SYNLIGHED PÅ GOOGLE"

Fedt, tusind tak for din tilmelding! Tjek din mail :-)