Udgivet den
8.1.2023

Guide til Yoast Plugin

Har du et Wordpress website, har du en rigtig god SEO platform. Dog er der nogle ting som bør optimeres. Derfor har vi lavet en lille guide til Yoast SEO plugin til WordPress. Plugin’et findes både i en gratis og en premium udgave, men du kommer rigtig langt kun med gratis versionen.

For at gøre det lettere for dig at komme i gang, har vi lavet en guide som forklarer hvordan du installerer og konfigurerer Yoast SEO plugin til WordPress.

Installer gennem Wordpress dashboard - hurtig og enkel installation

Hvis du har prøvet at installere plugins i WordPress før, ved du at det oftest er enkelt og kan gøres direkte fra WordPress dashboard. Det samme gælder for Yoast SEO plugin. I WordPress dashboard, går du til “Plugins” > “Tilføj nyt” i menuen til venstre.

Installation af Yoast SEO plugin

På den side der kommer frem, er en oversigt over udvalgte plugins. I øverste højre hjørne finder du et søgefelt, hvor du søger på “Yoast SEO”. I skrivende stund er det nu det første resultat vi søger efter. Du kan altid kende det på ikonet.

På skærmbilledet herunder står der at plugin’et allerede er aktivt. Er plugin’et endnu ikke installeret, skal du klikke på “Installer nu” og derefter på “Aktiver”. Plugin’et er nu installeret og du vil nu have fået et nyt ikon i menuen til vestre med navnet “SEO”.

Foretrækker du at installere plugins ved at uploade en zip-fil manuel, kan Yoast SEO plugin også downloades fra wordpress.org på dette link.

Søg plugin: Guide til Yoast SEO plugin

Advarsler i Yoast kontrolpanelet

Klikker du på det nye menupunkt, kan får du nu vist et nyt kontrolpanel. På nedenstående skærmbillede vises nogle advarsler, som man altid bør tage stillig til som det første. Det første “Du blokerer adgangen for robotter” skyldes at min WordPress installation i dette eksempel, er en udviklingsløsning som jeg endnu ikke ønsker at få indekseret i Google. Men får du samme besked, skal du klikke på linket “gå til læseindstillinger”. Du bliver nu sendt videre til indstillingerne, hvor du nederst på siden skal fjerne fluebenet i “Fortæl søgemaskinerne at de ikke skal indeksere dette websted”. Gå nu tilbage til SEO kontrolpanelet og gør det samme med den næste advarsel, hvis den også findes hos dig. Wordpress standard tagline er “Endnu en WordPress-blog”. Slet den så den er tom, eller skriv en anden tagline som er sigende for din hjemmeside.

Gå igen tilbage til SEO kontrolpanelet, hvor du nu er klar til at starte “The Configuration Wizard”, som er en step-by-step guide til at få de mest basic indstillinger på plads.

Kontrolpanel: Guide til Yoast SEO plugin

Guide til Yoast SEO plugin til Wordpress - Wizard

Nu bliver du præsenteret for en række relativt enkelte ting, hvor du skal udfylde nogle oplysninger. På det første billede vælger du den første mulighed “Configure Yoast SEO”. Anden mulighed giver dig mulighed for at betale dig fra at få hjælp til opsætningen.

Guide til Yoast SEO plugin til WordPress: Wizard step 1

Det er ikke så svært

I step 2 skal du fortælle, om det er en hjemmeside der ligger online og har trafik, om det er en kopi til udvikling som ligger online, eller et lokalt udviklingsmiljø. I mit tilfælde vælger jeg test, da det som før nævnt, er en test hjemmeside. Er din hjemmeside online, skal du vælge “produktion”.

Guide til Yoast SEO plugin til WordPress: Wizard step 2

Step 3

I step 3 skal du angive hvilken type hjemmeside du har og er i gang med at optimere på. Her er flere muligheder, men i mit tilfælde vælger jeg “Lille virksomheds side”, da jeg er i gang med at udvilke en hjemmeside for en mindre virksomhed, med relativt få undersider.

Guide til Yoast SEO plugin til WordPress: Wizard step 3

Step 4

I step 4 angiver du om din hjemmeside er personlig, eller virksomhedsrelateret. I mit tilfælde er det en virksomhed og jeg skal derfor udfylde virksomhedens navn og uploade et logo.

Guide til Yoast SEO plugin til WordPress: Wizard step 4

Step 5

Step 5 giver mulighed for at indsætte links til dine sociale profiler. Opsætter du hjemmeside for din virksomhed, husk da at de skal være links til dine virksomhedssider og ikke dine private profiler.

Guide til Yoast SEO plugin til WordPress: Wizard step 5

Step 6

Step 6 beder dig vælge hvilke indholdstyper der skal være synlige i Googles søgeresultater. Dette step er et af de absolut vigtigste, da du her kan komme til at blokere for indhold så det ikke kan findes via Google, hvis du udfylder det forkert. “Indlæg” er dine blogindlæg, som selvfølgelig skal sættes til synlig. Det samme gælder for sider, som er din hjemmesides statiske sider, som f.eks. forsiden, services, om os, kontakt eller lign. Det eneste der som udgangspunkt skal sættes til skjult, er “Medier”. Dette betyder ikke at dine billeder ikke vil blive indekseret. Hver gang du uploader et billede, genererer WordPress en side hvor der ikke vises andet end billedet. Disse sider ønsker vi normalt ikke indekseret, da selve billedet også har sin egen URL.

På hjemmesiden er endnu en indholdstype som hedder “Projects”. Disse skal også sættes til synlige, da det også er vigtigt for mig at projekterne indekseres. Det kan variere fra hjemmeside til hjemmeside, hvilke indholdstyper der findes. Har du f.eks. en webshop ville der højest sandsynligt også være en indholdstype der hedder “produkter”, som selvfølgelig også skal være synlig.

Guide til Yoast SEO plugin til WordPress: Wizard step 6

Step 7

I step 7 skal du vælge hvor mange der kommer til at skrive indhold på din hjemmeside. Er det kun dig eller er i flere om opgaven, med hver sin bruger?

Guide til Yoast SEO plugin til WordPress: Wizard step 7

Step 8

Step 8 er endnu et meget vigtigt step. Her bliver du nemlig bedt om at connecte din hjemmeside til Googles gratis tool Search Console. Google Search Console giver dig en masse informationer om din hjemmeside og hvordan den performer i Googles øjne. For at kunne forbinde til Search Console skal du oprette en konto. Det er gratis og kræver ikke andet end en Google konto. Så hvis du i forvejen har en Gmail, er du klar til at gå videre. Du kan gå til Search Console på dette link eller ved at skrive Search Console i søgefeltet på Google. På startsiden klikker du på “Tilføj egenskab”, hvorefter du skal indsætte din hjemmeside adresse. Derefter går du tilbage til Yoast SEO plugin wizard, og klikker på “GET GOOGLE AUTHORIZATION CODE”. Der kommer et popup vindue frem, hvor du skal vælge din Google konto og derefter tillade at Yoast SEO plugin får adgang. Når det er gjort, kommer der en lang kode som du skal kopiere og indsætte før du klikker på “AUTHENTICATE”.

Guide til Yoast SEO plugin til WordPress: Wizard step 8

Step 9

Step 9 beder dig udfylde navnet på hjemmesiden og vælge en titel seperator. Her vælger du helt selv, der er ikke noget der er mere rigtigt end andet. Seperatoren bruges til autogenererede title-tags som f.eks. kan være noget i retning af “Titel på blogindlæg – Hjemmesidenavn”. Her er seperatoren altså det tegn der skal bruges der hvor bindestregen er i mit eksempel.

Guide til Yoast SEO plugin til WordPress: Wizard step 9

Nu er du næsten i mål

Step 10, 11 og 12 giver dig mulighed for at tilmelde dig Yoast’s nyhedsbrev, se tutorials og til sidst en gennemgang af brugen af plugin’et mens du skriver dit indhold. Vi anbefaler dig gerne at tilmelde dig nyhedsbrevet, da du den vej vil modtage masser af gratis tips og tricks til dit SEO arbejde, direkte fra eksperterne.

Videre vores guide til Yoast SEO plugin til wordpress

Så går turen tilbage til SEO kontrolpanelet. Nu klikker du videre over på fanen “Funktioner”. Her findes flere indstillinger. De fleste ting er aktiveret og skal forblive sådan. Du skal nu aktivere “Sider med avancerede indstillinger”. Dette gør at du får nogle flere punkter i SEO menuen, hvor du har mulighed for at indstille “Fallback” indhold til dine title-tags, meta description osv. Jeg vil dog gerne understrege at disse kun skal betragtes som fallbacks, da det er vigtigt at du tager stilling til disse punkter, hver eneste gang du opretter nye blogindlæg, sider eller lign.

Før du går videre, skal du huske at scrolle ned i bunden og klikke “Gem ændringer”.

Yoast wordpress plugin SEO - flere instillinger

Det næste du skal gøre er at klikke videre til “Webmasterværktøjer” fanen, hvor du skal klikke på linket “Google Search Console”. (Hold evt cmd nede på mac, eller ctrl i Windows, for at åbne linket i en ny fane)

Nu skal du bekræfte ejerskabet, for at bevise at du er ejeren af hjemmesiden. Nu vil fanen “Recommended method” være markeret. Klik i stedet over på “Alternate methods” og vælg “HTML-tag”. Kopier nu hele html tagget, som hedder noget i retning af

og indsæt det i feltet i plugin indstillingerne. Når du efterfølgende klikker på “Gem ændringer” fjernes html koden automatisk, så der kun er det tilbage som skal bruges.

Yoast wordpress plugin SEO - Søgekonsol

Titler og meta

Efter at have aktiveret avancerede indstillinger er der kommet nogle flere menupunkter i SEO menuen til venstre. Det første punkt vi skal kigge på er “Titler og Meta”. Her er det muligt, som tidligere nævnt, at indstille fallbacks til title-tags og meta description. Hvis din forside er sat til at vise de seneste indlæg, er “Forside” den første fane du skal kigge på. Bruger du derimod en statisk side til forside, skal det udfyldes på selve siden i stedet. I mit eksempel er sidstnævnte tilfældet og jeg springer derfor videre til fanen “Indholdstyper”. Her kigger jeg først på de variabler der er indsat for indlæg og sider. Disse retter jeg nu til at title tag kun skal være %%title%% og meta description skal være %%excerpt%%. Hvis du gerne vil se hvilke andre muligheder der findes, kan du klikke på “Hjælpecenter” i toppen og derefter “Grundlæggende variabler”. Der er mange muligheder, men vores anbefaling lyder at der indsættes Titel og excerpt, da det oftest vil være det der giver mest mening.

Vi anbefaler at taksonomier og arkiver beholder standardindstillingerne, men prøv evt. at se mulighederne i gennem og vurder hvad der giver mest mening for din hjemmeside.

Yoast wordpress plugin SEO - Titler og meta

Standard indstilllinger for social sharing

I menupunktet social finder du indstillingerne fra tidligere, hvor du kan forbinde til dine konti på sociale medier. Desuden har du mulighed for at definere standard titler, beskrivelser, billeder og lign. for de forskellige sociale medier. De samme muligheder får du også nå du opretter dit indhold, for at kunne gøre det specifikt for hver side eller hvert blogindlæg. Sørg for at meta-data er aktiveret for de forskellige social platforme.

Hjælp google til hurtigere at kunne få overblik

I menupunktet XML sitemap, har du mulighed for at justere på indstillingerne for det XML sitemap som Yoast SEO plugin automatisk genererer. Et XML sitemap samler alle URL’er på din hjemmeside i en slags oversigt, som Google hurtigt kan følge og fungerer dermed som en hjælp til at indeksere din hjemmeside. Ved at indsende et XML sitemap i Google Search Console, giver du Google de bedste forudsætninger for at indeksere din hjemmeside. Derfor skal du sikre at sitemap funktionen er aktiveret, klikke dig frem til placeringen ved hjælp af linket i skærmbilledet herunder.

Yoast wordpress plugin SEO - XML Sitemaps

Indsend Sitemap i Google Search Console

Log nu ind i Google Search Console og gå til Crawl > Sitemaps. Her kan du se en knap hvor der står “Tilføj/test sitemap”. Nå du klikker på knappen skal du indsætte URL’en på dit sitemap og derefter enten teste eller indsende. Når dit sitemap er indsendt, går der ofte ikke ret lang tid før din hjemmeside er indekseret.

Yoast wordpress plugin SEO - XML Sitemap 2

Nu er vi ved vejs ende

“Avanceret” menupunktet behøver du i første omgang ikke tænke så meget på. Menupunktet “Værktøjer” derimod kan være relevant idet der her er et værktøj til at redigere din robots.txt fil, hvis det bliver nødvendigt. Dog skal du være varsom med dette, da du her kan komme til at blokere Googles adgang til hele- eller dele af din hjemmeside hvis du skriver noget forkert. Som udgangspunkt, sørger Yoast SEO plugin for at lave en korrekt robots.txt fil til dig. Skulle det mod forventning ikke være tilfældet, vil Google Search Console oftest fortælle dig det. Den samme fileditor giver dig også mulighed for at redigere i din .htaccess fil. Denne skal vi dog på det kraftigste fraråde at ændre noget i, da det potentielt kan gøre at ingenting på din hjemmeside virker som det skal.

Afslutning af vores guide til Yoast SEO Plugin til Wordpress

Nu er du i hovedtræk igennem basisopsætningen af Yoast SEO plugin til WordPress. Plugin’et tilføjer også en masse ekstra felter, som skal udfyldes når du opretter nyt indhold og skal optimere det til søgemaskinerne. Dette kommer helt sikkert til at danne grundlag for et nyt blogindlæg i fremtiden. Men indtil da, kan du med fordel se en kort gennemgang i nedenstående video.

Hvis vores artikel har gjort dig nysgerrig på at lære mere om søgemaskineoptimering, vil vi anbefale dig at downloade vores e-Bog. Den er skrevet for at give dig den nødvendige grundviden om SEO, der giver dig et forspring i søgeresultaterne. Tilmeld dig vores nyhedsbrev nederst på siden og få den tilsendt på mail med det samme.

Se Yoast's egen introduktionsvideo på YouTube


Bliv inspiret

December 12, 2023

Hvad er SSL certifikat?

I en tid hvor online sikkerhed er af yderste vigtighed, er det afgørende at forstå betydningen af SSL-certifikater.

Read More

August 21, 2023

5 logo design principper

Før der springes ud i logo design, er det vigtigt at forstå hvad et logo er for en størrelse og hvad det gør for en virksomhed.

Read More

August 21, 2023

Guide til Yoast Plugin

Gemmengående guide til hvordan du kommer i gang med Yoast SEO Plugin

Read More